Vi ejer fortsat gården Thóreyjarnúpur på nordvestisland hvor Halldór er født og opvokset. Her har Halldór overtaget hesteavlen og han daterer avlen som der bygges videre på den dag i dag tilbage til en stamhoppe som hed Gamla-Jörp (gamle-brune), som stort set alle heste på gården i dag kan dateres tilbage til.

Halldór flyttede til DK i år 2003 og i mange år derefter fortsatte  vi  avlen på Island pga den meget plads og de frie opvækstkår for hestene, men vi har nu taget beslutninen at flytte hesteavlen til DK, så i løbet af 2016 er 3 af vores avlshopper Fina, Saga og Vænting kommet til DK.

Hestene fra Thórejarnúpi har klaret sig godt i kåringer og konkurrencer gennem de sidste mange tiår. Der har stort set altid været heste fra gården repræsenteret på landsmót, vi har haft heste repræsenteret på store internationale stævner og selv på VM har vi haft heste fra Thóreyjarnúpi. En del vil nok huske Hrammur fra Thóreyjarupi og Anne Balslev som vandt guld i T2 disciplinen ved VM i 2001 og sølv i 2003. 

Og i 2015 blev Sæla fra Thóreyjarnúpi Danmarksmester i både speedpas og 250 meter pas og var med til VM samme år.