Avlen på Island stammer som sagt tilbage fra stamhoppen Gamla Jörp født ca 1948. De fleste heste på gården i dag kan dateres tilbage til denne hoppe. I dag er antallet af hopper et sted mellem 5-10, sat lidt ned unde krisen og nu må vi se om der snart kommer lidt gang i hjulene igen. Avlshopperne på gården i dag er for størstepartens vedkommende kårede hopper, og vi avler stort set kun på tophingste som er godt kårede og med god afstamning eller meget lovende unghingste med top afstamning.

Saga fra Thóreyjarupi

Saga IS2004255470 er efter 1. klasses hoppen Kolfinna fra Thóreyjarnúpi som også er mor til superhoppen Sæla fra Thóreyjarnúpi som repræsenteres ved vm 2015. Hendes far er Huginn fra Haga. Saga er sortbrun med super tølt, hun blev som en af de få hopper på Island kåret med 9 for tølt 4 år gammel. Hun var også på landsmot 4 år gammel.

Saga er kåret med 7,9 for bygning og 7,97 for rideegenskaber, 7,94 ialt.

Vi har høje forventninger til Saga som avlshoppe.  

Fina fra Thóreyjarnúpi

Vi ejer hoppen Fina IS2001255471 sammen med Mias forældre. Hun er kåret i 1. klasse med ialt 8,12, 8,04 for bygning og 8,18 for rideegenskaber. 

Fina er en smuk rød hoppe med stjerne og lang lys man og hale efter Yngri Molda fra Thóreyjarnúpi som er tæt beslægtet med Hrammur som var verdensmester i T2 i 2001. Hendes far er hingsten Skinfaxi fra Thóreyjarnúpi som længe var gårdens stolthed, en smuk 5-gænger 1. klasses palomino hingst efter Oddur fra Selfossi. 

Fina er 5 gænger med god tølt og især super pas og trav. Hun laver meget lovende afkom med stor hårpragt som hende selv.  

Thruma fra Bessastödum

Vi ejer den smukke palominohoppe Thruma IS1998255570 sammen med vores svenske ven Mats Carlson. Hun er avlet af vores venner på Island Joi og Gudny på Bessastadir men hendes far er vores Skinfaxi så vi føler hun er en del af vores avl. Hendes mor er hoppen Sprengja fra Álfgeirsvöllum.

Hun er kåret med ialt 7,88, 7,89 for bygning og 7,88 for rideegenskaber.

Hendes forcer er en meget stærk tølt og god vilje og god pas. Hendes føl har allerede bevist deres værd idet hendes søn Dynblakkur er kåret som 1. klasses hingst. 

Vænting fra Thóreyjarnúpi

Vænting IS2004255473 er vores gudesmukke hoppe som er blak, jordfarvet, en meget sjælden og smuk farve. Hun har meget stærk tølt og pas og et virkelig godt sind. Hun er efter en af vores tidligere rigtig gode avlshopper Ljosa som ellers næsten kun lavede super vallakker, og hingsten Leikur fra Sigmundarstødum. 

Hun er bygningskåret med 7,96. 

Hendes afkom er alle med super godt sind og godt tøltanlæg og ofte smukke farver.