Vi ejer fortsat gården Thóreyjarnúpur på nordvestisland hvor Halldór er født og opvokset. Her har Halldór overtaget hesteavlen og han daterer avlen som der bygges videre på den dag i dag tilbage til en stamhoppe som hed Gamla-Jörp (gamle-brune), som stort set alle heste på gården i dag kan dateres tilbage til.

Halldór flyttede til DK i år 2003 og i mange år derefter fortsatte  vi  avlen på Island pga den meget plads og de frie opvækstkår for hestene, men vi har nu taget beslutninen at flytte hesteavlen til DK, så siden 2016 er alle vores avlshopper flyttet til DK.

Hestene fra Thórejarnúpi har klaret sig godt i kåringer og konkurrencer gennem de sidste mange tiår. Der har stort set altid været heste fra gården repræsenteret på landsmót, vi har haft heste repræsenteret på store internationale stævner og  på VM har vi jævnligt haft heste fra Thóreyjarnúpi. En del vil nok huske Hrammur fra Thóreyjarupi og Anne Balslev som vandt guld i T2 disciplinen ved VM i 2001 og sølv i 2003. 

Og i 2015 blev Sæla fra Thóreyjarnúpi Danmarksmester i både speedpas og 250 meter pas og var med til VM samme år.